5. januar 2017 – Hurtig pizza med serrano skinke og rucola salat

Vi elsker pizza! Især af de hjemmelavede slags. Vi bager dem allerhelst med hjemmelavede bunde og i grillen, men på dage som i dag, hvor det er næsten 10 minusgrader, så bliver grillen bare ikke helt varm nok. Så i ovnen med den, det smager stadig godt, når bare fyldet er i orden.

Bundene kom i dag fra Remas køledisk, pizzasovsen ligeledes fra Rema, dertil kom revet mozzarella, frisk mozzarella og så i ovnen med intens undervarme. Med osten godt brun på toppen og pizzaen klar til bordet, tilføjede jeg friske halve blommecherrytomater, nogle skiver serrano skinke og toppede med frisk rucola. Mums!

Det er hverken kaloriefattigt eller fiberrigt, men det smager fantastisk og hele familien elsker det!

 

Sponsoreret

pizza med Serrano skinke

Vi hører gerne fra dig