5. oktober 2017 – Buddha Bowl

Vi har prøvet noget nyt i dag. Og det bragte stor succes – Yay!

Vi havde et par blomkålshoveder i køleskabet og det var egentlig dem, der lå til grund for dagens måltid. Jeg googlede lidt og endte på noget, som hedder “Buddha Bowl”. Jeg har hørt om det tidligere, men aldrig helt vidst hvad det egentlig var, så det måtte prøves. Og faktisk er det ikke ret meget mere end noget så simpelt som “tøm køleskabet og supplér lidt”.

Så jeg købte kyllingelår med overlår, krydrede den og stillede dem i ovnen til skindet var sprødt og kødet gennestegt og saftigt. Ca 45 minutter ved 200 grader. Dertil serverede jeg stegt blomkål med friske majs, der lige var skåret af kolben, søde cherrytomater i kvarte, frisk koriander, limebåde, ristede og hakkede peanuts, og dressing af græsk yoghurt med finthakket rød peber, paprika, tomatpuré, chili, lidt sukker, salt og peber. Og ved siden af var der pandevarmede tortillaer.

Kombinationen var rigtig god og børnene var vilde med det. Mission accomplished!

 


Få direkte besked som den første, når der er nye opskrifter og indlæg


Related Post

Vi hører gerne fra dig