Godt bagværk er ikke en selvfølge og der skal et par trick til det gode resultat. Så følg opskriften og vores kommentarer for det bedste resultat.Opskriften på surdej findes også på Madkalender.dk
Ret Bagværk, Morgenmad, Tilbehør
Køkken Dansk
Servings 12boller
Author Henrik
Ingredienser
6dlkoldt vand
1dlsurdejSe vores opskrift
2ggær (svarer til en lille ært
15gsalt
500ghvedemel (ølandshvede, manitoba eller helt almindeligt)
100gfuldkornsmel
Sådan gør du
Dejen og hævning
Start med at opløse salt i 5 dl vand. Så snart salten er opløst røres gær og surdej i vandet.Gem 1 dl vand til alt melet er tilsat
Tilsæt alt fuldkornsmel og hvedemel og kør det ved laveste hastighed på en røremaskine med dejkroge. Rør i 5 minutter.Dejen skal være blød og den skal kunne hænge fast omkring dejkrogen når der røres. Tilsæt evt lidt mere ved eller mel.
Lad dejen blive i røreskålen på røremaskinen. Er der låg på røremaskinen så brug det eller læg et viskestykke over, så dejen ikke udtørrer. lad den hvile en time og rør så igen i 5 min.
Smør en skål eller plasticboks med et par dråber neutral olie og hæld dejen i boksen.Dæk æsken eller sæt låg på og lad dejen hæve på køl indtil et par timer før bagning
Bagning
3-4 timer før bagning tages dejen ud fra køl. Lad den opnå stuetemperatur på ca. 2 timer. Dejen vil forsætte med at hæve når den får varme.
Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Form 12 boller med en spatel og sæt dem forsigtigt på bagepapir der passer i størrelse med en bagesten. Læg et fugtigt klæde over og lad dem forsætte hævningen ca. 1 time
Varm ovnen op på 260 C med en bagesten på en rist. Sæt gerne en bradepande nederst i ovnen.Når ovnen er helt varm flyttes bollerne på bagepapiret inde på bagestenen. Temperaturen falder hurtigt, så hold ovnen lukket så meget som muligt. Hæld ca. 1/2 dl vand i bradepanden.
Skru ned på 240 C og bag i ca. 20 min. Bollerne skal få en mørk overflade og skal lyde hule, når man banker dem under bunden. Hellere bage lidt længere end underbagt.Lad bollerne køle af på en rist (eller spis dem med det samme)