Site icon Madkalender.dk

Peberrodssauce

Peberrodssauce til hamburgerryg eller spidsbryst

Peberrodssauce er især velegnet til retter med kogt kød. Det kan være klassikeren med kogt spidsbryst eller til kogt hamburgerryg. Peberrodssaucen er en opbagt sauce der er lidt syrlig og lidt skarp, fordi der tilsættes peberrod og eddike.

Peberrodssauce er ikke så svær at lave og er bare en opbagt sauce med lidt eddike og godt med peberrod. Saucen er en god gammel dansk klassiker.

Peberrodssauce til hamburgerryg eller spidsbryst
Print

Peberrodssauce

Ret sauce
Køkken Dansk
Keyword peberrod, sauce
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Servings 4 personer
Author Henrik

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4-5 dl siet kogevand (fond) fra det kogte kød
  • 1 dl mælk eller fløde
  • 1 spsk. eddike
  • 4-5 spsk. frisk skrællet og revet peberrod kan købes i poser
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at smelte smør ved lav varme så det ike bliver brunt. Tilsæt mel og rør rundt til en jævn masse.
  • Tilsæt mælken lidt af gangen under omrøring og lad det koge op mellem hver tilsætning. Tilsæt kogevandet fra kødet.
    Hvis det ikke koger op, så kan melet smage igennem i saucen
  • Lad saucen koge igennem ved svag varme i 5 minutter og tilsæt så eddike, salt og peber.
  • Til sidst tilsættes peberroden. Smagen af peberrod bliver mindre, hvis den koger længe efter den er tilsat.
    Nu er saucen klar til servering

Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 89 other subscribers

Exit mobile version