Site icon Madkalender.dk

Romesco sauce

Romesco sauce

Romesco sauce er en catalansk specialitet, som primært består af peberfrugter og mandler. Den kan laves i et utal af variationer og vi har valgt en simpel og smagfuld sauce, der ikke er stærk.

Lav Romesco sauce til grillretter som kylling, fiske eller svinekød, til tapas eller blot på godt hjemmebagt brød.

Vil du eksperimentere lidt, så tilsæt frisk chili, hasselnøder, løg eller eksempelvis fennikelfrø.

Romesco sauce
Print

Romesco sauce

Romesco saucen passer rigtig godt til tapas, bare på lidt godt brød eller som kold sauce til mange grill retter. Man kan købe grillede peberfrugter på glas eller man kan som her lige grille dem i ovnen.
Ret sauce, Snack, Tilbehør
Køkken Spanien
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Author Henrik

Ingredienser

  • 4 stk peberfrugter
  • 100 g mandler smuttede
  • 1 ds flåede tomater, hele køb en god kvalitet
  • 1 dl Persille, kruset eller bredbladet
  • 1/2 stk citron, saften
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie
  • peber

Sådan gør du

  • Skær peberfrugter i kvarte og fjern kerner og kernehus
  • Grill peberfrugterne i ovnen eller på en havegrill med skindsiden mod varmen. De må gerne blive lidt sorte og skal boble op. frugtkødet skal blive mørt uden at tørre ind
    Bruger man snack peber, så skal de have en del kortere tid end peberfrugter.
  • Så snart peberfrugterne kommer ud af ovnen tildækkes med folie. Det gør peberfrugterne nemme at pille.
  • Når peberfrugterne er afkølede kan skrællen pilles af
  • Blend først de smuttede mangler kort og tilsæt derefter alle andre ingredienser. Tilsæt kun selve tomaterne og ikke al saften fra dåsen. Blend kort så romesco saucen har lidt struktur og ikke bare er en mos 
  • Saucen er klar, men bliver bedre af at stå et par timer. den kan sagen holde et par dage på køl.

Saucen findes under andre navne i de fleste lande omkring middelhavet.


Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 89 other subscribers

Exit mobile version