Site icon Madkalender.dk

Grillet marineret lammekølle

udskåret marineret lammekølle

Lammekød bliver bare bedst på en varm grill! Lammekød bliver ekstra godt sammen med citron, rosmarin og hvidløg, så vi har lavet en marinade der passer perfekt til lam.

Gå efter en fersk lammekølle og kan du ikke finde sådan en, så kig godt på datoerne på pakken. Det overraskede mig at alle de frosne var 2 år gamle. De fejler nok ikke noget, men jeg fortrækker nu alligevel friske madvarer. New Zealand og Frankrig producerer meget lammekød, men dansk lam kan også findes i butikkerne.

udskåret marineret lammekølle
Print

Grillet lammekølle

Lammekød bliver bare bedst på en varm grill. Lammekød bliver ekstra godt sammen med citron, rosmarin og hvidløg, så vi har lavet en marinade der passer perfekt til lam.
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Servings 6 personer
Author Henrik

Ingredienser

  • 1 stk lammekølle
  • 1 marinade

Sådan gør du

  • Pak lammekøllen ud og gå den efter for sener og lignende der kan skæres bort. Rids lidt i fedtlaget uden at skære ned i kødet.
  • Lav en marinade (se link med marinade til lammekød) og mariner lammekøllen i en frostpose i 5-24 timer i køleskabet.
  • Gør en kuglegrill klar til indirekte varme og med en fedtbakke eller staniol lige under stegen til opsamling af fedt. 
    Læg lammekøllen direkte på den varme grill med et stegetermometer i det tykkeste sted
  • Det tager  omkring 1 til 1 1/2 time at opnå en kernetemperatur på 61-63 grader. 75 grader C er gennemstegt og 60 grader C er rosa.
  • Er stegen ikke blevet brun, så læg den et par minutter over direkte varme inden den tages af.
    Lad stegen hvile et par minutter og skær den så fri af benet og i skiver - klar til servering

Server den grillede lammekølle med smørstegte kartofler eller lav en god salat til. Tabouleh med grønkål vil passe helt fint sammen med grillet lam.


Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 77 other subscribers

Exit mobile version