Om Madkalender
Hvad spiser vi egentlig i løbet af et år? Er der favoritingredienser? Og hvad er livretterne? Vi spiser selvfølgelig oftest hjemme, men hvad spiser vi, når vi er i byen på restaurant eller hos familie og venner? Og er vi egentlig gode nok til at prøve nye retter og ingredienser?
Det vil vi gerne finde ud af og har derfor udfordret os selv til at se nærmere på i vores familie.
Den første januar 2017 vil både være den første dag i det nye år og første dag i en udfordring på 365 dage. Kort fortalt er udfordringen at lave et blog indlæg om det vigtigste måltid hver dag.
Til hvert indlæg vil der være en kort beskrivelse, en opskrift eller et link til en opskrift eller teknik. Så forhåbentlig kan det inspirere dig til mad og oplevelser i hverdagen. Vil det være hverdagsmad? Ja, blandt andet – det vil være det hele gennem 1 år. Det betyder at ferier, besøg hos venner og familie måske også er med. Læs mere
Vi er en familie på 2 voksne og 3 børn på 7, 11 og 12 år. Vi prioriterer at spise sammen, hver gang det er muligt, hvilket er mere reglen end undtagelsen og vi nyder at prøve nye retter, ingredienser og teknikker.
Så god fornøjelse, vi håber du vil blive inspireret.
Velbekomme!
Få direkte besked som den første, når der er nye indlæg