lækker luftig tunmousse

Tunmousse – den allerbedste klassiske opskrift

Der findes mange opskrifter på tun mousse, men vi har brugt denne specielle opskrift i mange år og vi har stadig ikke prøvet en bedre. Den kommer vist nok fra et dameblad, men er blevet tilpasset lidt over de seneste 20 år.

Denne opskrift giver en lækker luftig tunmousse, der ikke er for fed. Der er to måder at lave tunmousse på, hvor den ene anvender smør og den anden, som her, bruger husblas og flødeskum.

bedste tunmousse pyntet
5 fra 1 stemme
Udskriv

Tun mousse - den allerbedste klassiker

Denne opskrift giver en luftig og ikke for fed tunmousse. Lav rigeligt af den, da den ofte ikke rækker ret langt.

Ret Forret
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Malene

Ingredienser

  • 2 dåser tun i olie ca. 300 g drænet vægt Tun i vand kan sagtens bruges
  • 1 stk løg mellemstørrelse
  • 1 stk saften af 1 citron
  • 250 ml creme fraiche 18%
  • 4 blade husblas
  • 1,5 dl piskefløde
  • 0,5 tsk salt måske mindre efter smag
  • 0,5 tsk hvid peber Helst hvid peber, da sort kan ses

Sådan gør du

  1. Blend løget fint i en foodprocessor. Dræn olie eller vand fra tunen og tilsæt til løget sammen med citronsaft. Blend det sammen. Du skal vælge hvor findelt det skal være. Jeg blender ikke for fint, da der gerne må være lidt struktur på moussen.

    tunmousse blender
  2. Tøm indholdet i blenderen over i en skål. Tilsæt creme fraiche. Tilsæt lidt salt og hvid peber og måske lidt mere citron. Skal smages til, så der ikke kommer for meget salt eller peber i.

    tunmousse bland
  3. Udblød husblas i koldt vand i en lille skål. Så snart det er blødt, hældes vandet fra. 

    tunmousse husblas
  4. Sæt skålen over vandbad (ned i en gryde med lidt varmt vand). 

    tunmousse vandbad
  5. Når det er smeltet, tilsættes 4-5 spise skefulde af tunblandingen og det hele hældes tilbage til tunblandingen og omrøres grundigt.

    tunmousse bland
  6. Stil skålen i køleskabet indtil det tykner. Hold øje med det. Test med en ske - kan du lave spor så er den klar.

    tunmousse spor
  7. Men skålen er i køleskabet, piske fløden til flødeskum. Så snart tunblandingen er klar i køleskabet, vendes flødeskum med tunblanding. Vend forsigtigt flødeskummen i.

  8. Find en passende skål eller form og smør med en lille smule neutral olie (lidt smør eller vindruekerneolie). 

    tunmousse form smurt
  9. Hæd blandingen over i skålen og bank den let i bordet, for at få luftbobler ud.

    tunmousse form

anretning af tunmousse

Vi serverer ristet toastbrød eller andet ristet brød sammen med tunmousse, da den ristede smag passer godt sammen med den friske tunmousse. Lav en dressing af creme fraiche, lidt citronsaft, salt og hvid peber. Frisk dild kan også finthakkes i dressingen.

Moussen kan laves i en smurt form eller den kan portionsanrettes. Som på billedet holder vi fast i et ’80’er look, med tomater og dild. Prøv også med anretning på tallerkener på en bund af lidt salat eller tomat.

Man kan også bruge tunmousse som små hapsere, Canapéer eller pindemadder til festlige lejligheder.

Se også: Hapsere med ricotta og svampe

Vi kan af vores statistik se at der især er to tider på året, hvor vi spiser tunmousse og det er i påsken i foråret og det er julefrokoster og især nytårsaften.

På køl kan tunmousse holde et par dage og er rigtig god som “rester” dagen efter.