Dagens mad,  Nyheder

Sommer i Østrig og Tyskland

Sommerferien er ved at være forbi for mange og også her på Madkalender.dk. Mens vi arbejder på nye opskrifter og retter, lader vi lige nogle af sommerens oplevelser stå. En tur gennem Tyskland, til Østrig og Italien har bragt rigtig mange gode madoplevelser og naturoplevelser med sig. Hvor er det fedt, at man kan finde så meget vellavet mad med nye råvarer eller blot simple retter, der er lavet til perfektion.

Pizza med tomat og hvidløg
Pizza fra en lille italiensk restaurant i Udine.

På en plads i Udine i det nordlige Italien fik vi helt simple italienske pizzaer, og det italienske køkken overrasker igen med sin enkelhed. God bund med lidt god tomat, basilikum, lidt hvidløg og lidt oregano. Så simpelt kan det gøres og alligevel så imponerende velsmagende.

pfandl - tilberedt og serveret i panden
Pfandl – Tysk kromad serveret i pande

Man finder også fremragende mad i tyske biergarten. Herover er det en specialitet kaldet “pfandl” (pande), som bare er kød grøntsager og eksempelvis kartofler eller spätzle (nudler).

Når udsigten er vigtigere end maden
Højt i de østrigske alper

Og så er naturoplevelserne nogle gange vigtigere end madpakken. En sandwich der er lavet med et frisk brötchen, lidt smør og god skinke er det helt rigtige, når man sidder og nyder bjergene.

Det var bare et par oplevelser fra en tur igennem Europa – der venter masser af kulinariske oplevelser på dig lige rundt om hjørnet i vores nabolande og hvor man mindst venter dem.


Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 77 other subscribers

Vi hører gerne fra dig