hindbaerkage
Bagning og kage,  Opskrifter

Kaspers Hindbærkage

Denne nemme hindbærkage fungerer super godt som “klasse-kage” til skolen. Gang da opskriften 3-4 gange afhængig af størrelse på bradepande. Er meget lækker dagen efter bagning også.

hindbaerkage

Kaspers Hindbærkage

Henrik
Lækker kage til skolen og klassens time med hindbær. Kan laves med både friske hindbær og med frosne
5 fra 2 stemmer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Optøning af hindbær 1 time
Samlet tid 1 time 40 minutter
Ret Bagværk, kage
Køkken Dansk

Ingredienser
 

  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 50 gr. smeltet smør
  • 2 1/2 dl hvedemel
  • 250 gr. frosne hindbær
  • 1/2 dl sukker

Sådan gør du
 

  • Spred de frosne bær i et lag og drys med sukker (1/2 dl). Optø i 1-2 timer.
    Sæt ovnen på 175 C
  • Pisk æg, vanille og sukker (2 dl) hvidt og skummende.
  • Smelt smør, afkøl lidt og hæld det i æggemassen under omrøring.
  • Sigt melet i dejen og vend det med en dejskraber
  • Smør en tærteform (eller beklæd den med bagepapir) (ca. 24 cm/diameter). Hæld dejen i formen og læg hindbærrene i et jævnt lag og tryk dem let ned. Der vil være saft tilbage fra hindbærrene og det skal ikke med i kagen, der må dog godt komme lidt med over.
  • Bag midt i ovnen i 25-30 min. Den skal være gylden og let fugtig indeni. Test med kødnål.
Keyword hindbær, kage
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!

Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 77 other subscribers

Vi hører gerne fra dig