Mutti tomatsauce og pizzasauce

Det er bare tomater og de kommer fra en dåse, men hold nu op de er gode. Mutti fra Parma henter tomaterne fra Emilia Romagna regionen i det nordlige Italien og området omkring Bologna. Af andre produkter fra regionen kan nævnes Parmesanost, parmaskinke og  mousserende vin Lambrusco (som ikke skal sammenlignes med det vi serverer herhjemme om sommeren).

Vi prøvede først pizzasaucen, som er en færdig sauce til at smøre direkte på pizzadejen. Den er så god at man næsten ikke behøver fyld og blot kan lave et tomatbrød.

I dag har vi så prøvet Polpa eller hakkede tomater. Vi lavede en simpel tomat sauce, hvor løg klares ved lav varme, så lidt rødvin  og så et par dåser tomater fra Mutti og lidt salt/peber/sukker/fond. Der er faktisk ikke væde at koge ind, som der ofte er i andre tomatprodukter.

Vores storfavorit er pizza sauce fra Mutti, der er helt forrygende. Har man først smagt den, har man ikke behov for at prøve andre, hverken købt eller hjemmelavet.

Sponsoreret

Hos Meny og Coop.dk kan du finde dem, men kommer du til Sverige, så er det næsten halv pris i Willys.

Mutti tomater

Vi hører gerne fra dig