Råsyltede grøntsager
De råsyltede grøntsager i denne opskrift, kan anvendes i mange sammenhænge. Opskriften er egentlig asiatisk, men vi anvender den eksempelvis til grill retter og i stedet for coleslaw.

Råsyltede grøntsager
I denne opskrift er der brugt kinaradise og gulerødder, men det kan varieres efter ønske eller hvad der findes i køleskabet. Det er en råsyltning, hvilken betyder at grøntsagerne ikke varmes op, men syltes i en kold lage.Grøntsagerne kan holde et par dage på køl.Mængderne kan du variere, bare lagen dækker grøntsagerne.
portion
Ingredienser
- 1 stk kinaradise
- 6 stk gulerødder
Syltelage
- 2 dl vand
- 1 dl eddike
- 10 spsk sukker
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Kog alle ingredienserne i lagen op og lad lagen køle ned igen
- Skræl kinaradisen og skær i tynde stave (julienne udskæring)

- Skræl gulerødder og snit også dem fint

- Hæld den afkølede lage over grøntsagerne, så de er dækkede og lad det trække i 2 timer inden spisning. Kan også laves dagen før

Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!


