Gammeldags æbleskiver
Prøv at lave dine gammeldags æbleskiver selv med denne opskrift. Det kræver en æbleskivepande men giver en helt anden luftig og lækker æbleskive end de frosne æbleskiver.
Æbleskiver
Denne opskrift giver flotte lækre og luftige æbleskiver. Opskriften giver ca. 30 æbleskiver, men det afhænger af størrelsen.Smagen kan varieres med lidt citronskal, lidt kardemomme eller andre julekrydderier. Prøv eventuelt med et frisk æblestykke i midten.
stk
Ingredienser
- 3 stk æg
- 1 spsk sukker
- 250 g mel
- 1/4 tsk salt
- 1/2 tsk natron
- 1 spsk vaniljesukker
- 4 dl kærnemælk
- 100 g smør
Sådan gør du
Lav dejen til æbleskiverne
- Start med at dele æggene i hvider og blommer.Pisk hviderne med sukkeret til en luftig og stiv masse.
- Bland blommerne med mel, salt, natron og vaniljesukker. Du kan eventuelt prøve med lidt andre smagsgivere, som lidt citronskal eller kardemomme.Pisk med en elpisker i massen og hæld under piskning kærnemælken i. Pisk indtil massen er glat og ensartet. Hæld det smeltede smør i dejen og pisk sammen.
- Vend æggehviderne i dejen uden at røre luften ud af den
Sådan steges æbleskiverne på panden
- Panden skal have tid til at varme op og opnå en jævn varme. Start på middel høj varme og skru ned hvis nødvendigt.Fordel lidt smør i hvert hul og fyld hurtigt hullerne op 3/4. De skal ikke fyldes helt da dejen vokser lidt. Pas på smørret ikke branker, hvis panden er for varm eller det står for lang tid.
- Brug en træpind eller lignende til at vende æbleskiverne, så de kommer til at stå på højkant. De kan vendes så snart de har dannet en skal.Efterfyld med mere dej.
- Vent ikke for længe med at vende æbleskiverne helt rundt, så der dannes en flot rund æbleskive.Vend dem nu flittigt til de en gennembagte - det tager kun et par minutter
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!
Vi har lavet en lille video, hvor du kan se hvordan du kan lave fine runde æbleskiver, som vi har beskrevet ovenfor.