kog flæsk til julesylte

Juleforberedelser – julesylte og oldemors stærke sennep

Så er vi igang med juleforberedelserne! Et par dage før jul og det er tid til at lave en klassisk julesylte, så der er et stykke hjemmelavet sylte til frokost. Der er masser af svinekød i butikkerne lige nu. En god hjemmelavet sylte skal have svinekød med svær, lidt koge-ben og lidt fedt kød. Vi har en opskrift på klassisk sylte her og tilsæt eventuelt lidt allehånde, nellike eller koriander.

hæld suppe over kødet til sylte

Sammen med sylten skal der laves en stærk sennep og der bruger vi tipoldemors opskrift. Den er stærk så næsehårene blafrer! Det skal den være til lidt federe mad og så må man dosere i passende mængder.

hjemmerørt sennep

Du kan nå det endnu – butikkerne er stadig åbne et par dage endnu – så lav hjemmelavet sylte og en god stærk sennep.

Forbered julemaden del 3 – klargøring til julefrokosten efter jul

Der findes mange forskellige lækkerier til julefrokosten på 1. eller 2. juledag. De fleste familier har sikkert deres egne retter der hører julefrokosten til. I vores familie holder vi 3. juledag, som jo ikke rigtigt eksisterer, men er blevet en fast tradition. Det gælder også en del af retterne til sammenskudsfrokosten og der er selvfølgelig også plads til fornyelse hvert år. Her er et par af retterne.

Tunmousse

Tunmousse hører til vores julefrokoster og der skal som regel 3-4 gange en normal opskrift til. Allerbedst er det hvis der er lidt tilovers til natmaden eller dagen derpå. Denne opskrift på tunmousse har fulgt os i 20+ år og vi lader udsmykningen følge 1980’erne.

tunmousse

Her får du vores opskrift på en lækker tunmousse

Malenes æggesalat

Ikke alle spiser sild og der er nogle gange brug for en lidt lettere ret til julefrokosten. Det kunne være en god æggesalat med ristet brød. Vi laver en æggesalat med masser af æg og karry som samtidig ikke er for fed.

Æggesalat sandwich med purløg

Prøv opskriften på Malenes æggesalat

Farmors Stegte Sild

Farmor havde ikke en opskrift på sine fantastiske sild, men hun lærte alligevel tricket fra sig, der giver den bedste hjemmelavede stegte sild. Det handler om at ramme balancen mellem eddike og sukker. Lagen skal være sur/sød og det er vigtigt at smage på den. Lagen skal have mere sukker end man lige tror og det er en del af opskriften.

Stegte sild på rugbrød

Se opskriften på Farmors stegte sild her

>> Se også del 1 og del 2 i juleforberedelserne

andestegen er i ovnen

Andesteg til juleaften

Andestegen kan tilberedes på mange forskellige måder. Steg anden lige før servering, lav den langtidsstegt eller steg den om formiddagen. Med denne opskrift er du klar i god tid, fordi anden er stegt om formiddagen. Man kunne tro at anden så bliver kedelig eller ikke lige så god som en friskstegt, men det er nu ikke vores erfaring og derfor er denne opskrift på jule-ande-steg vores favorit

Læs videre “Andesteg til juleaften”

24. december 2017 – Årets julemiddag med andesteg

Fuld varme på alle blus i køkkenet, men nu er fadet med de to stegte juleænder klar og alle er budt velkommen til bordet. Anden er blevet stegt i god tid efter vores opskrift på andesteg.

De brune kartofler kan ses i baggrunden og de allerbedste blev dem vi lavede på Le Buyer stålpanden.

Rødkålen havde vi lavet i forvejen og den skulle bare smages til med lidt ande fedt og fond. Det er også en god ide at have lidt gastrik til andesaucen eller til rødkålen.

Andesteg med brune kartofler og rødkål

Forbered julemaden del 2

Lige inden juleaften er der et par forberedelser man kan lave. Især rødkålen er god at få lavet inden den 24. og den bliver faktisk bedre af at trække en dags tid.

Julerødkål med rødvin

Den kan selvfølgelig bruges resten af året også, men rødkål skal der på bordet til and og flæskesteg. Den er både nem og billig at lave selv og så kan man selv tilpasse smagen. Det kan drille lidt med at få den til at “smage af noget”, så se et par tips i opskriften.

bouquet garni til rødkål

Se opskriften på julerødkålen her

 

Tipoldemors stærke julesennep

Til den fede julemad og til julefrokosterne skal der en piv-stærk sennep og gerne en hjemmerørt sennep. Den sennep vi har her hedder Tipoldemors sennep og er en opskrift der er gået i arv. Den er senest overleveret til mig af min mormor, fra en håndskrevet note i hendes meget gamle opskriftbog.

tipoldemors meget stærke sennep

 

Se opskriften på stærk sennep her

 

Julesylte

Både børnene og de voksne i vores familie glæder sig til julesylten er lavet. Den hjemmelavede sylte ved man hvad er og vi laver den ikke for fed, men krydret så den passer til julen. Det er lidt som en velkrydret flæskesteg eller fransk rillette.

Her er den serveret på rugbrød med tipoldemors stærke sennep og råsyltede rødbeder, som vi tidligere har skrevet om.

Sylte med rødbeder

Se vores opskrift på julesylte

Det var del 2 af “Forbered julemaden”

>> Del 3 handler om anden, saucen og de brune kartofler.

“Forbered julemaden del 1” er om agurker og rødbeder.

bouquet garni til rødkål

Hjemmelavet rødkål med rødvin

Her i huset har vi igennem mange år lavet rødkålen selv op til julen eller når der skal laves flæskestegssandwiches. Det er ret nemt og billigt at lave rødkål, men  den egentlige grund til at vi selv laver den, er at flere i huset ikke så godt kan tåle køberødkålen og får ondt i maven. Det går jo ikke så lad os lave rødkål fra bunden.

bouquet garni til rødkål
4 fra 1 stemme
Udskriv

Hjemmelavet rødkål

Forfatter Malene

Ingredienser

  • 1 stk rødkålshoved stort på 3-4 kg
  • 50 g smør
  • 1/2 flask rødvin måske lidt mere
  • 1-2 stk bouquet garni 3 laurbærblade 3 kviste timian
  • 2 dl ribssaft
  • 1-2 dl smagfuld edikke (blomme, æble eller lignende)
  • 2 spsk andefedt
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at fjerne de yderste blade og dele rødkålshovedet i kvarte. Skær stokken og de tykkeste steder væk, så rødkålen bliver mere ensartet i størrelsen.

    helt rødkålshoved
  2. Snit rødkålen fint dog ikke så fint at rødkålen enden med at blive smattet. Lav gerne lidt længere smalle snit, og tænk ikke på den købte rødkål, der sikkert har været i en hakker.

    Snittet rødkål
  3. Smelt smørret i en stor gryde (det fylder godt i starten). Tilsæt rådkålen og lad den sautere i 5-10 min til den falder lidt sammen.

    steg rødkålen i smør
  4. Hæld rødvinen over og lad det koge lidt ind i 10 minutter

  5. Tilsæt bouquet garni, eddike og ribssaft samt salt og peber. Tilsæt også andefedt nu eller vent til du har fedt fra anden. Andefedtet giver en blank kål og smager godt af and

    rødkål med rødvin
  6. Kålen skal nu koge ved svag varme i 30 minutter med låg. Væden damper af, så pas på kålen ikke brænder på.

  7. Smag på kålen da mængderne herover kan variere. Især sødme eller syre skal tilpasses ved at bruge mere eddike eller ribssaft, ribsgelé eller bare lidt sukker. Lidt krydderier som et par nelliker lidt allehånde virker også godt.

    bouquet garni til rødkål
Æbleskiver runde og færdige

Gammeldags æbleskiver

Prøv at lave dine æbleskiver selv med denne opskrift. Det kræver en æbleskivepande men giver en halt anden luftig og lækker æbleskive end de frosne æbleskiver.

Æbleskiver runde og færdige
5 fra 1 stemme
Udskriv

Æbleskiver

Denne opskrift giver flotte lækre og luftige æbleskiver. Opskriften giver ca. 30 æbleskiver, men det afhænger af størrelsen.

Smagen kan varieres med lidt citronskal, lidt kardemomme eller andre julekrydderier. Prøv eventuelt med et frisk æblestykke i midten. 

Ret Bagværk, Dessert
Køkken Dansk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 30 stk
Forfatter Malene

Ingredienser

  • 3 stk æg
  • 1 spsk sukker
  • 250 g mel
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 tsk natron
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 100 g smør

Sådan gør du

Lav dejen til æbleskiverne

  1. Start med at dele æggene i hvider og blommer.

    Pisk hviderne med sukkeret til en luftig og stiv masse.

  2. Bland blommerne med mel, salt, natron og vaniljesukker. Du kan eventuelt prøve med lidt andre smagsgivere, som lidt citronskal eller kardemomme.

    Pisk med en elpisker i massen og hæld under piskning kærnemælken i. Pisk indtil massen er glat og ensartet. Hæld det smeltede smør i dejen og pisk sammen.

  3. Vend æggehviderne i dejen uden at røre luften ud af den

Sådan stages æbleskiverne på panden

  1. Panden skal have tid til at varme op og opnå en jævn varme. Start på middel høj varme og skru ned hvis nødvendigt.

    Fordel lidt smør i hvert hul og fyld hurtigt hullerne op 3/4. De skal ikke fyldes helt da dejen vokser lidt. Pas på smørret ikke branker, hvis panden er for varm eller det står for lang tid.

    Æbleskiver i pande
  2. Brug en træpind eller lignende til at vende æbleskiverne, så de kommer til at stå på højkant. De kan vendes så snart de har dannet en skal.

    Efterfyld med mere dej.

    Æbleskiverne vendes flittigt
  3. Vent ikke for længe med at vende æbleskiverne helt rundt, så der dannes en flot rund æbleskive.

    Vend dem nu flittigt til de en gennembagte - det tager kun et par minutter

    Æbleskiver runde og færdige

 

Forbered julemaden del 1 – tilbehøret

Vi har lavet en række indlæg og opskrifter, med de forberedelser du kan lave op til jul og som kan hjælpe dig når julemaden skal forberedes. Med julemaden tænker vi bredt på mange af de madretter vi spiser i december til julefrokoster, madpakker, julemiddage, familiefrokoster og hvad der ellers er af julearrangementer.

I del har vi et par af de ting, som du kan forberede i god tid og som endda bliver bedre af at står.

Lyn-syltede Rødbeder til julefrokosten

Lige nu kunne vi købe friske rødbeder til 5 kr. pr. pose så hold øje med priserne. Rødbeder kan meget nemt råsyltes og fyldes på glas, så de er klar til julen. Når de råsyltes efter opskriften herunder, får man en lidt anderledes rødbede end de kogte man køber. De er lidt mere velsmagende og der er lidt mere bid i dem. De kan laves lige før de skal spises.

rødbeder

Se opskriften på lyn-syltede rødbeder

Saltagurker til julemaden

Saltagurker skal gerne trække et par uger inden de spises, så start allerede nu, hvis du vil have lækre velsmagende agurker til julebordet. Saltagurker passer godt til sylte, flæskesteg og mange andre kødretter. De smager i øvrigt også godt uden noget, så lav rigeligt.

Råsyltede saltagurker

Se opskriften på saltagurker

>>I del 2 kommer vi til at kigge på sylte, julerødkål og tipoldemors stærke sennep.