9. juli 2017 – Grillet kalvemørbrad

Vi havde en kalvemørbrad men tilbehøret blev hvad køleskabet gemte. Mørbrad er godt på grillen, man skal bare passe godt på temperaturen. Her er der brugt et stegetermometer og så er det tynde stykke af mørbraden lagt dobbelt, så hele stegen havde en ensartet tykkelse. Til sidst brunes stegen i sin fulde længde.

Tilbehøret er cous-cous med et stort bundt bredbladet persille fra urtehaven. Salaten skal have lidt dressing og det er olivenolie og citronsaft. Så er der lidt stegte gulerødder og løg med timian og brød til. Sauce er der ikke, men en klat kryddersmør er fint.

Kalvemørbrad

18. april 2017 – Kylling med cous cous

Påsken er slut og det kalder på lidt lettere og sundere mad. Så i dag blev det til en ovnbagt kyllingefilet med låg af cous cous, persille, hvidløg og feta. Dertil en skøn tabouleh af cous cous, persille, rødløg, tomat, citronsaft og salt/peber. Dressingen er lavet på fraiche 9% tilsat sød chilisauce.

Det tager selvfølgelig lidt tid at forberede, men er ret nemt og meget lækkert.

6. februar 2017 – Chicken Korma

Vi har en række klassikere herhjemme, som vi aldrig går galt i byen med. Een af dem er en skøn indisk Chicken Korma.

Retten er smækfyldt med aromatiske krydderier, tomat og yoghurt og så er den bare virkelig nem! Vi spiser den gerne med basmatiris og naan, men i dag blev det istedet med cous cous for det meste af familien og med gurkemejestegte blomkålsris for mit vedkommende. Så sparer man jo lidt på kalorierne – selvom jeg nu også elsker cous cous…

24. januar 2017 – Nordafrikansk kamel…

…er det ikke. Men retten er inspireret af Nordafrikanske (som f.eks. marokkanske) krydderier og dér ville man måske nok have brugt kamel? Vi har brugt kylling og det smagte virkelig godt. Masser af krydderier, blandet med cous cous, toppet med persille og (græsk) yoghurt og med naan “on the side”. Pandebrød havde nok været mere autentisk, men vi havde naan liggende, så det blev det. 

Og  serveringen..

3. januar 2017 – Nem og lækker aftensmad

Nogle gange skal det være nemt og lige nu må det også gerne være ligge lidt lettere i maven end julemaden gjorde. Vi har i hvert tilfælde stadig ikke voldsomt megen appetit…

Kyllingeoverlår, krydret med hvidløg og “persilotte” og så bare i ovnen i 45 minutter. Dét er da nemt! Og så fik vi en tabouleh-inspireret grønkålssalat til. Det tager lidt tid at hakke det hele, men det smager super og fordi der er cous cous i, mætter det også godt. Og hele familen, stor som lille, elsker det! Opskriften findes her.