Sylte med rødbeder
Julemaden,  Opskrifter

Klassisk sylte

Vi foretrækker at lave den klassiske julesylte selv og det er ikke så svært eller indviklet som man kunne tro. Man kan få masser af svinekød til en fornuftig pris, så vi bruger nogle af de mest almindelige stykker svinekød, som nemt kan købes i butikkerne. Der skal bruges noget svær og der skal bruges noget kød, men det kan komme fra mange stykker svinekød. Så nej – vi bruger ikke et grissehoved i denne opskrift. Server sylten på rugbrød med råsyltede rødbeder og Tipoldemors sennep. Prøv også at dryppe et par dråber eddike på sylten, som de gjorde i min fars familie.

Sylte med sennep og rødbeder

Klassisk julesylte

Malene
Her er en sylte, som er nem at lave og som faktisk er en billig ret i en tid hvor stykker af svinekød kan fås til en lav pris. Den skal krydres så den passer til julebordet og er ikke for fed.
5 fra 1 stemme
Ret Småretter
Køkken Dansk
Antal 4 stk
4 stk

Ingredienser
 

  • 750 g Svær eller flæsk
  • 15 stk laurbærblade
  • 3 dl eddike
  • 2 kg svinebov eller nakkesteg
  • 50 g salt
  • 5 g peber
  • 4 blade husblas
  • 2 l vand

Sådan gør du
 

  • Kog flæsk eller svær i 2 liter vand, laurbærblade og eddike i 2 timer. Skær eventuelt sværen af det kød du har købt
    kog svær eller flæsk til sylte
  • Si suppen så de fede svær og andre urenheder sies fra. Skær kødet i mindre tern og kog det i suppen i 1,5 til 2 timer. Det skal være mørt og ikke koge ved for høj varme
  • Tag kødet fra med en hulske og drys salt og peber over. Riv kødet i mindre stykker med to gafler. Vælg selv hvor grov eller fin sylten skal være. Hvis stykkerne er for store, kan det være svært for sylten at hænge sammen og skære i skiver
    svinekød til sylte
  • Fyld kødet i forme eller foliebakker. Fyld dem kun 3/4 op, da der skal suppe over.
    Sylte i pateform
  • Smag på suppen og tilsæt eventuelt mere eddike, salt eller peber. opblød husblas i vand og tilsæt til suppen. Sværen stivner sylten, men det er ærgerligt hvis den ikke stivner.
    sylten skal stives med husblas
  • Hæld suppe over kødet og rør lidt rundt i formene.
    hæld suppe over kødet til sylte
  • Sylten skal nu på køl med det samme
    sylte i form
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!

 


Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 77 other subscribers

Vi hører gerne fra dig