Gisou
Middagsretter,  Opskrifter

Gisou – opskrift på krydret hvidkåls gryderet

Gisou kan laves på mange måder, men er helt basalt en krydret hvidkålsgryderet med stegt hakket oksekød, med fintsnittet hvidkål, karry paprika og hvidløg. Der kan også kommes lidt flere ting i som opskriften på Gisou herunder. Den første opskrift vi brugte er fra De Danske Vægtkonsulenter, hvor der ikke bruges olie til stegning, men hvor det hele koges sammen. Oprindelsen på Gisou eller Gissau er os ukendt. Det lyder og smager udenlandsk, men vi har fået flere henvendelser, der tyder på at det måske bare er en gammel dansk ret.

Gisou er en nem hverdagsret og samtidig er det en ret billig ret. Hvidkål kan lige nu købes for ca. 4-5 kr. pr. kilo og på nær kødet, kan de andre ingredienser nok findes i en skuffe.

Prøv også: Pitabrød med lyn-kebab

Gisou

Gisou - krydret hvidkålsret

Malene
Gisou er en dejlig krydret ret med oksekød og hvidkål for hele familien. Lav en stor portion gisou, så der er nok til flere dage
4,78 fra 9 stemmer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer
4 personer

Ingredienser
 

  • 4 spsk olivenolie
  • 2 stk løg
  • 4 stk hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 stk hvidkålshoved ca. 1,5 kg
  • 4 stk gulerødder
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk paprika
  • 1 dåse tomatpure
  • 3 dl vand
  • 2 stk grøntsagsboullion i terninger
  • 1 tsk chilipulver Efter behov
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Brun hakkede løg og hvidløg ved middel varme i olie så de bliver gennemsigtige og tager lidt farve. Hæld dem over i en skål og brun kødet helst af 2 gange, så det steger istedet for at koge
    Gisou løg og hvidløg
  • Tilsæt karry, paprika, chilipulver og smuldrede boullionterninger samt salt og peber
    gisou med karry og paprika
  • Tilsæt vandet, tomatpure og derefter al den fintsnittede hvidkål og gulerødder. Vend det hele rundt og lad det simre ved middel varme i ca. 30 minutter. Smag på det undervejs og tilsæt eventuelt flere krydderier. Lad det simre kortere hvis kålen skal være mere sprød.
    Gisou med hvidkål
  • Server gisou direkte som den er eller prøv eventuelt i et pitabrød dagen efter.
Keyword hakket oksekød, hvidkål, krydret
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!

God fornøjelse med vores opskrift på gisou!

Vi har fået en henvendelse fra Birgit, der nævner at retten blev lavet i skolekøkkenet tilbage i 60’erne. Den er stadig en favorit. Kender du mere til oprindelsen af retten, så skriv eventuelt en kommentar herunder eller en email.


Abonnér på Madkalender.dk

Få nye opslag som den første!

Join 77 other subscribers

2 Comments

  • Tina

    Jeg sad lige og søgte på oprindelse. Og faldt over denne side. Retten stammer bestem ikke fra vægtkonsulenterne. Min farmor ville være over 100 år nu. Og hun lavede det ofte, en version med karry, oksekød, løg, hvidkål, gulerødder, kartofler og…hold fast…spaghetti, brækket I mindre stykker. Hun vidste ikke hvor retten stammende fra, men havde lavet den i årevis. For 40 år siden. Det blev i øvrigt serveret med rødbeder til. En frisk rødkål salat med appelsin og nødder, kunne være et moderne tilbehør.?

  • Malene

    Så kommer vi lidt nærmere oprindelsen – måske er det bare en gammel dansk ret. Det er ikke helt usandsynligt, da mange af ingredienserne som kål osv. passer fint med de danske råvarer. Kaldte din farmor det også for Gisou?

    Måske kan flere bidrage med oprindelsen.

Vi hører gerne fra dig