Søndags Simre Gullasch
Nu kalder vi den Søndags Simre Gullasch, men den smager selvfølgelig lige så godt de andre af ugens dage eller om mandagen, hvis portionen er stor nok. Gullasch har sin oprindelse i Ungarn og er en gryderet, der kan varieres på mange måder.
Denne gullasch kan enten serveres i små skåle som den er med brød til, eller den serveres med bagte rodfrugter eller en mos af rodfrugter. Drys med lidt hakket persille i hvert skål.
Søndags Simre Gullasch
En rigtig simreret der også er god dag to. Server gullasch med brød eller lav en mos af rodfrugter.
personer
Ingredienser
- 1 kg oksebov eller -klump
- 200 g bacon ca en pakke
- 4 stk gulerødder
- 2 stk løg
- 1/2 knoldselleri, pastinak eller persillerod
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk hvedemel
- 1 øl
- 1 ds hakkede tomater
- 2 stk laurbærblade
- 4 timiankviste
- 2 spsk paprika
- 2 spsk tomatpuré
- vand
Sådan gør du
- Start med at klargøre oksekødet. De fleste stykker kød vil kunne bruges og et godt valg er oksebov eller okseklump. Fjern sener og fedt og skær i stykker på ca 2x2 cm
- Brun kødet i 3 portioner i en gryde med smør eller olie. Fordel kødet og rør ikke rundt før det der godt brunet på den ene side. Der skal bruning til for at give smag og der må gerne dannes et brunt lag i bunden af gryden. Stegningen skal kun tage 4-5 minutter.Brun bacon efter kødet - er der meget fedt så hæld det fra
- Klargør løg, selleri/pastinak og gulerødder i grove stykker. Steg grøntsagerne og hvidløg 5 minutter
- Hæld kød og bacon tilbage i gryden med grøntsagerne og drys med mel. Melet jævner saucen.
- Tilsæt øl, hakkede tomater, tomatpuré, laurbærblade, timian samt salt og peber. Drys to spsk. paprika i gryden. Vælg en almindelig edelsüss paprika og ikke en røget eller meget stærk, men det er selvfølgelig smag og behag.Tilsæt vand til kødet er dækketLad nu gullasch'en simre i ca. 2-3 timer eller længere ved lav varme. Retten skal ikke koge, da det kan gøre kødet hårdt.
- Klar til servering
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!