Sådan klargøres og tilberedes blåmuslinger
Vi opdrætter og fanger gode blåmuslinger i de danske farvande, men der er langt imellem dem på middagsbordene. De ser måske også lidt vanskelige ud, men tilberedning er ret enkel. Herunder finder du en generel opskrift på klargøring og tilberedning af blåmuslinger samt forskellige variationer
Blåmuslinger
Muslinger og andre skaldyr skal spises friske - og jo friskere jo bedre.
person
Ingredienser
- 1 kg Blåmuslinger Friske i lukket bakke
Sådan gør du
Klargøring af blåmuslinger
- Åben emballagen og hæld muslingerne ud i vasken. Skyl dem godt i koldt vand, så eventuelle rester af tang eller sand skylles væk.Beskadigede muslinger tager vi fra, da det er svært at vide, hvornår de er blevet beskadiget.
- Muslinger skal være levende når de tilberedes og det er vigtigt at sortere eventuelt døde fra. Man kan blive meget dårlig af muslinger, der ikke er sorterede ordentligt.Muslingerne vil åbne og lukke sig i pakken og i vand. Alle der er åbne når de skulles, bankes der på, så skal de lukke sig. Reagerer de ikke så kassér dem.
Tilberedning af blåmuslinger
- Svits urter i lidt olie. Tilsæt hvidvin eller vand, så bunden er dækket og bring det i kog under låg. Når væsken er kogende og damper, skal muslingerne tilsættes og låget skal på igen.
- Lad muslingerne dampe i 4-5 minutter. De vil nu åbne sig. Kassér eventuelle lukkede muslinger efter dampning.
- Server straks i dybe tallerkner eller skåle og gerne med lidt af suppen.
- Tomme skaller kan sættes ind i hinanden - så fylder de ikke så meget (for kendere)
Har du prøvet opskriften?Lad os vide hvordan den var!