3. juni 2017 – Oksehøjreb sous vide og på grill
Vi var til middag hos gode venner, som lige nu eksperimenterer med sous vide. Her er det en oksehøjreb, som først er tilberedt som sous vide og derefter har fået stegeskorpe på en meget varm grill.
Resultatet blev et helt fantastisk stykke mørt og velsmagende kød. Det skal have en stegeskorpe og samtidig fik det en flot farve indeni. Dertil var der nye, danske kartofler, to lækre salater og skøn sauce.
Desserten var en dejlig rabarberkage med marengslåg og hjemmelavet vanilieis. En virkelig lækker middag, som selvfølgelig blev akkompagneret af rigtig gode vine.
Tusind tak for lækker, lækker mad og super dejligt selskab! Vi kommer gerne igen.



