8. januar 2017 – Fødselsdagsbrunch
Vi havde fødselsdagsbrunch i dag. Ældstebarnet blev 13 og det skulle da fejres med en “velkommen til livet som teenager”-brunch. Der var rigeligt mad, selvom vi var 18 mennesker, så jeg tror alle blev mætte.
Vi fik æg i toast med bacon og små pølser, hjemmeskåret serrano skinke, gravad laks med hjemmerørt rævesovs, græsk yoghurt med hakkede hasselnødder, friske blåbær, ahornsirup og hjemmelavet blåbærsirup, boller og brød, scones med lemon curd og citron-birkes muffins med ahornsmør, forskellige oste og marmelader.
Lette langtidshævede boller bagt på bagesten

Brød bagt i Römertopf

Æg bagt i toastbrød

Citron birkesmuffins med ahornsmør


Scones

Og så lige til sidst… Yngstebarnet på 7 var MEGET begejstret for de små muffins! Og det er da et kvalitetsstempel!



